top of page

Porcelænspersienner

I forlængelse af lamperne arbejder jeg med “gardinet”/”persiennen” eller nærmere bestemt ideen om “at afskærme for lyset” som mit andet medie. At afskærme for lyset vil her siger, med tanke på porcelænets væsen, at bruge lys, lysindfald og lysgennemstrømning på en primær og direkte måde (i modsætning til lampen, der er sekundær i kraft af brugen af det kunstige lys). Netop med tanke på porcelænets væsen, synes det oplagt at bruge det naturlige lys for at tydeliggøre det unikke slægtskab der er mellem lys og porcelæn. Der er tale om “gardiner” (i fri fortolkning), der bruger vinduet som sin lyskilde.

Netop ved at bruge det naturlige lys som en direkte lyskilde, får vi mulighed for at opleve hvordan porcelænet kan ændre udtryk i følgeskab med det naturlige lys. I dagslys oplever vi således porcelænets forskellige transparens niveauer afhængig af dagslysets styrke, mens vi i lysets fravær (om aftenen) vil opleve et tæt, men dog stofligt materiale. Med porcelænspersiennerne får man således en meget naturlig og direkte oplevelse af porcelænets evne til at forandre sig givet lysets vekselvirkninger. Samtidig med at de også formår at opfylde en brugsfunktion - nelig at kunne afskærme for lyset.


_DSC0054REDweb.jpg

Recent Posts
Archive
bottom of page